Hvad kunne du tænke dig?

46 opskrifter fundet

Cremet Svampesuppe Let

Cremet Svampesuppe

Denne cremede svampesuppe er perfekt til efterår og vinter. Den er fyldig og har en dyb svampesmag, suppleret med fløde og krydret med frisk timian. Serveres med sprødt brød og pyntet med stegte svampe.

00:40 Forret
Svamperisotto Let

Svamperisotto

Svamperisotto er nok den mest fleksible udgave af risotto. Da den kan serveres til alt - oksekød, svin, fisk eller bare helt som den er. Så det er en rigtig god grundrisotto at have på sin opskriftshylde. Risotto er kendt for at være en lidt tidkrævende ret, da man hele tide skal stå og røre i den. Med Ztove er det meget nemmere at lave risotto, da man ikke behøver at stå og "passe" den hele tiden.

00:45 Simremad
Svampesauce til vildt eller rødt kød Let

Svampesauce til vildt eller rødt kød

Denne svampesauce smager som en vildtsauce, men den er lavet helt uden vildtfond. I stedet for en fond er saucen lavet med stegte svampe og blåskimmelost, som giver den dybde og smag, du ellers ville få fra vildtkødet. Saucen kombinerer sauterede svampe med en blanding af fløde, ost og timian, afrundet med et hint af ribsgele for balance. En enkel og velsmagende tilføjelse til ethvert måltid, men den er især et godt tilbehør til stegt vildkød, en rød bøf eller en god steg. Saucen tilbyder en klassisk smag med et moderne twist.

00:30 Sauce
Smørstegte svampe med hvidløg og timian Let

Smørstegte svampe med hvidløg og timian

Smørstegte svampe efter denne klassiske metode er det perfekte, traditionelle tilbehør til det danske middagsbord. Hemmeligheden bag disse perfekt sprøde og smagfulde svampe er rigeligt med ægte smør, en rygende varm pande, og at saltet først tilsættes til allersidst for at undgå, at svampene smider væsken og koger i stedet for at stege.

00:20 Hurtigt og nemt
Sprøde panerede østershatte Let

Sprøde panerede østershatte

Denne opskrift på sprøde panerede østershatte er en lækker vegetarisk ret, hvor styring af oliens temperatur er vigtig for at opnå den perfekte sprødhed. Serveres med citron og aioli for en ekstra smagsoplevelse.

00:30 Tilbehør
Omelet - med lidt sprød skorpe Let

Omelet - med lidt sprød skorpe

Omelet med champignoner, bacon og forårsløg. Denne omelet har masser af smag, både på grund af fyldet, men også fordi den bliver stegt ved høj temperatur. Skorpen bliver lidt sprød og lækker, uden at omeletten bliver tør.

00:10 Morgenmad
Joakims asian risotto Let

Joakims asian risotto

Svamperisotto med svinekotelet marineret i asiatisk pandeglace.

01:00 Svinekød
Sesam tun med sursød soya sauce Let

Sesam tun med sursød soya sauce

At tilberede tun korrekt kan være en udfordring. Hvis den får for lav varme, risikerer du, at den bliver stegt tør, før den får den ønskede stegeskorpe. En temperatur på 230°C er ideel til at give tunen en hurtig og smagsfuld stegeskorpe, samtidig med at midten forbliver rå. Denne ret byder på den rene smag af tunkød med en let seared tun, der er rå og saftig indeni og rig på umami. Saucen balancerer det søde med det krydrede og tilfører dybde med soya, ingefær og et strejf af chili. Det hele serveres i en skål, der fremhæver de gyldne sesamfrø og friske grønne urter. En simpel, men smagsintens ret, der er let at tilberede og en fryd for øjet. Meget velegnet som forret.

00:20 Forret
Lys kyllingefond Let

Lys kyllingefond

Der er flere måder at lave en god fond på, men til hverdag er det vigtigste, at det er nemt. Fonden skal selvfølgelig koge et stykke tid, men der er meget lidt manuelt arbejde i denne opskrift. Opskriften bruger en hel kylling til at koge fond på, men den kan bruges bagefter til andre retter, så der ikke er noget madspild. Brug f.eks. kyllingen som fyld i en tærte, til stegte ris, pastasalat eller kold hønsesalat.

01:15 Simremad
Karrysovs med stegt kylling og ris Let

Karrysovs med stegt kylling og ris

Perfekt kogte ris med sprød kylling og lækker cremet karrysovs fyldt med grøntsager. Lækker hverdagsmad.

01:00 Sund mad
Hakkebøf med bløde løg og brun flødesovs - som bøfsandwich Let

Hakkebøf med bløde løg og brun flødesovs - som bøfsandwich

Hakkebøf med bløde løg er en rigtig dansk klassiker. Det gælder om at få så meget smag i sovsen som muligt, uden at bøffen bliver knastør. Det klarer denne opskrift. Det er selvfølgelig ikke noget til hinder for at du serverer kartofler til i stedet for at spise det som bøfsandwich.

01:00 Aftensmad
Rosastegt andebryst Let

Rosastegt andebryst

Et andebryst er fuldt ud lige så godt som en rød bøf. Det er til gengæld meget nemmere at stege rigtigt, og det passer til alt slags mad. Lige fra det klassiske franske køkken til det krydrede asiatiske.

00:45 Fjerkræ
Pocheret spidskål med cremet smørsauce Let

Pocheret spidskål med cremet smørsauce

Spidskål er nok den bedste kål der findes. Mild, uden alt for kraftig kålsmag - tyggefast og lækker. Med temperaturstyring kan man nemt give kålen en blidere behandling end normalt. Ved pochering i 95 °C i 10-20 minutter får man en kål, der er tilberedt, men som stadig har lidt bid. Prøv at servere din spidskål med en Beurre monté til. Beurre monté er en tyk smørsovs, der tilfører både fylde, fedme og syre til retten. Det perfekte tilbehør til både vinter og forårsretter.

00:30 Grøntsager
Pocheret grøntsager Let

Pocheret grøntsager

Dette er en universalopskrift til tilberedning af grøntsager. I opskriften anvendes præcist 1,5 liter vand, og da vi kender den nøjagtige vandmængde, er det muligt at lave et program, der sikrer, at vandet hurtigt bringes i kog - uden at det koger over. Du skal blot starte programmet i opskriften, og så går det hele automatisk. Først opvarmes gryden med fuld effekt på "P". Når vandet koger, justeres temperaturen automatisk til 95 °C, hvor grøntsagerne kan koge færdige uden risiko for, at det koger over. Det er vigtigt, at du bruger præcist 1,5 liter vand for at programmet virker optimalt. Opskriften indeholder tilberedningstider for forskellige grøntsager, og der er angivet kogetider afhængigt af, om du ønsker dine grøntsager sprøde, al dente eller kogt helt møre.

00:30 Aftensmad
Verdens nemmeste tomatsovs Let

Verdens nemmeste tomatsovs

En super nem og hurtig tomatsovs, som stadig smager virkelig godt. Kun få ingredienser som man næsten altid har i køkkenet. Brug tomatsovsen til pizza, pasta eller hvad du nu ellers kan finde på.

00:15 Grøntsager
One-pot cremet pesto pasta Let

One-pot cremet pesto pasta

En lækker cremet pastaret lavet i én og samme gryde! Perfekt hverdagsmad når det skal gå lidt hurtigt. Flødeost gør pastaen cremet og så får den en masse dejlig smag af basilikum-pesto. Du kan nemt ændre smagsprofilen, ved at bruge en anden pesto, fx en med soltørrede tomater. Det samme gælder for grøntsagerne, her kan du også nemt skifte broccoli og ærter ud med dine favoritter - prøv fx squash og friske cherrytomater.

00:35 Pasta
Indisk Dahl Let

Indisk Dahl

Dahl er en indisk gryderet lavet på linser. Den er både vegetarisk og budgetvenlig. Den er fyldt med smag fra en masse forskellige krydderier, så lad dig ikke narre af det måske lidt kedelige udseende. Der er smæk på smagen! Dahlen er lavet med røde linser og fordelen ved det er, at de ikke behøver at ligge i blød inden tilberedning, som mange andre bælgfrugter er nødt til. Server retten med agurke-raita til. Raita er en kold yoghurtdressing, der kan laves på forskellige måder. Uanset hvordan du laver den, er det et godt tilbehør til den varme og lidt stærke dahl. Vores version er med agurk og koriander. Du vælger selv om du vil servere din dahl som den er, eller sammen med ris, fladbrød eller en sprød salat.

01:15 Efterår
Boller i karry Let

Boller i karry

En klassisk dansk mormor ret, der smager skønt. I denne version er der lidt mere spark på krydderierne og så er der sneget grøntsager ind på to måder. Selve sovsen består af grøntsager der er blendet så det bliver cremet og lækker, og så er der også stykker af hele grøntsager i sovsen for at give lidt ekstra struktur og smag. En perfekt hverdagsret til både store og små. Hvis du vil lave en vegetarisk version, kan du undlade kødbollerne og i stedet tilsætte kogte kikærter eller flere grøntsager til sovsen.

01:30 Hverdagsmad
Syltede rødløg Let

Syltede rødløg

Disse syrligt-søde flotte rødløg bør være fast inventar i ethvert køleskab. De kan pifte stort set alt op. Syltet rødløg smager fantastisk og er virkelig nemt at lave. Prøv dem på en burger, ristet hotdog, rugbrødsmad, frisk salat eller som et syrligt tilbehør til en simreret. De fleste opskrifter på syltede rødløg er det, man kan kalde råsyltet eller koldsyltet. Dvs. at man hælder en varm lage over rå grøntsager, i dette tilfælde rødløg. Denne opskrift er dog lidt anderledes, da rødløgene i stedet får et kort opkog, hvilket giver dem en lidt blødere konsistens end de råsyltede.

00:30 Grøntsager
Honningglaserede gulerødder Let

Honningglaserede gulerødder

I denne enkle opskrift får den beskedne gulerod virkelig lov til at skinne. Gulerødderne steges, så de stadig har et godt bid. Når du bruger temperaturstyring til at stege dine gulerødder, har du fuld kontrol over hele processen - du undgår at smørret og honningen brænder på, og du kan nemmere styre den ønskede konsistens på gulerødderne. De stegte gulerødder passer perfekt sammen med stegt kylling, svinekød eller fisk. Under stegningen fremhæves gulerøddernes naturlige sødme, mens honningen tilføjer ekstra sødme og en dejlig karamelliseret smag, der balanceres med en anelse syrlighed fra eddiken.

00:30 Tilbehør
Trippelfond - teknik til lille gryde Let

Trippelfond - teknik til lille gryde

Denne opskrift er lidt delt i tre. Først koger man en grøntsagsfond. Derefter tager man grøntsagsfonden, kommer kylling i og koger en kyllingefond. Tilslut tager man kyllingefonden og koger den med kylling én gang til, så man får en intens fond - en trippelfond, der kan bruges til alt. Tricket er, at når man gør det på denne måde, så kan man lave en intensiv og smagfuld fond, selv i en lille gryde. Hvor der ikke havde været plads til alle ingredienser, hvis man kogte det ad én omgang.

08:00 Simremad
Chips af søde kartofler - Sweet potato chips Let

Chips af søde kartofler - Sweet potato chips

I stedet for almindelige kartofler er disse hjemmelavet chips lavet af søde kartofler. De søde kartofler giver chipsene en flot orange farve. Chipsene er sprøde, salte og lidt søde - det bedste af alle verdener.

00:30 Tilbehør
Grøntsagsfrikadeller Let

Grøntsagsfrikadeller

Disse grøntsagsfrikadeller med rødbede og feta er nemme at lave og smager fantastisk. Server dem med en frisk salat og hjemmelavede pommes frites eller hvidløgsbrød. Du kan også bruge dem som fyld i pitabrød eller forme dem større for at lave lækre burgere. Når du steger med temperaturstyring, kan du stege dine grøntsagsfrikadeller i smør uden risiko for, at smørret branker. Opskriften giver 12-14 frikadeller, afhængigt af hvor store du laver dem.

00:45 Grøntsager
Chili sin carne Let

Chili sin carne

Chili sin carne er den vegetariske version af chili con carne, hvor kødet er erstattet med røde linser. Denne chili er fyldt med smag fra en masse varme krydderier og er en super lækker ret, uanset om du er vegetar eller ej. Skal det gå hurtigt, kan du lave denne opskrift med kidneybønner på dåse. Hvis du hellere vil bruge tørrede bønner, som du selv koger, har vi inkluderet fremgangsmåden til at koge tørrede kidneybønner.

01:15 Aftensmad
Grøntsagsmos - til børn og voksne Let

Grøntsagsmos - til børn og voksne

Grøntsagsmos er et perfekt tilbehør til mange retter og det er et godt måltid til de helt små. Opskriften her er ikke helt præcis med mængder, da du med fordel kan bruge det du lige har og gerne de grøntsager der ligger nederst i grøntsagsskuffen og er ved at være lidt trætte. Du får tips til, hvordan du kan smage mosen til så den passer til enten voksne eller helt små børn. Derudover får du tips til hvordan du kan lave en "råmos". Råmos er en mos der ikke er lavet helt færdig og som derfor kan holde sig længe på køl eller frost, så du hurtigt og nemt kan lave en færdig portion mos.

01:00 Grøntsager
Glaserede grøntsager Let

Glaserede grøntsager

Glaserede grøntsager er en af de mest klassiske måder at tilberede grøntsager på i det franske køkken. Det er grøntsager der skæres i små stykker og tilberedes i en blanding af fond, citronsaft, smør og sukker. Fonden koges ind, så det blive en tyk lage der dækker grøntsagerne, der stadig skal have lidt bid til sig. Sødt, surt og lækkert.

01:00 Tilbehør
Bløde brune løg Let

Bløde brune løg

Bløde løg er lækkert på hakkebøffen, i en bøfsandwich, i burgere, på stegt lever og til mange andre retter. Med Ztove er det super nemt at lave uden at de brænder på.

00:45 Tilbehør
Pocheret grønne asparges Let

Pocheret grønne asparges

Asparges er en forårsbebuder og man behøver ikke at gøre så meget ved den fine grøntsag. I denne opskrift pocheres de i vand tilsat salt, sukker og lidt smør som er med til at give aspargesen en ekstra lækker smag. Med temperaturstyrring kan du pochere grøntsager i din gryde men stadig have samme temperaturkontrol som hvis du lavede sous vide – bare uden besværet med vakuumpakning. Det giver et helt forrygende resultat. De bliver møre, men stadigvæk tyggefaste.

00:25 Tilbehør
Sprød og sød aubergine tapas Let

Sprød og sød aubergine tapas

Aubergine skåret i tynde skiver og stegt til knasende sprøde chips. Toppet med lidt friskost og honning. Sprødt, sødt og salt - en perfekt lille tapasret, snack eller forret.

00:30 Tilbehør
Smørstegt hjertesalat med rygeostcreme Let

Smørstegt hjertesalat med rygeostcreme

Måske du aldrig har tænkt, at du kan stege din salat på panden, men det kan du og det er lækkert! Prøv denne simple lille grønsagsret. Den er hurtig at lave og smager godt. Det tager kun 10 minutter, perfekt til en hverdagsaften.

00:10 Tilbehør
Pocheret aspargesbroccoli Let

Pocheret aspargesbroccoli

Hvis man synes det er svært at tage sig sammen til at lave grøntsager i hverdagen, eller man vil lave nogle ekstra gode grøntsager i weekenden, så er det her en super god grundopskrift på smagsfulde pocherede grøntsager. I opskriften bruges der aspargesbroccoli, men den virker lige så godt til de fleste andre grøntsager. Kogetiden skal bare justeres.

00:30 Tilbehør
Smørstegte rosenkål Let

Smørstegte rosenkål

Rosenkål er en af efterårets budbringere og de smager bare lige lidt bedre, når de bliver stegt i smør. Og en lidt lav temperatur gør, at de ikke brænder bitre.

00:20 Tilbehør
Grøntsagsfond Let

Grøntsagsfond

En god grøntsagsfond bruges i mange retter og giver god smag til saucer, supper, risotto og mange andre retter. Du kan også bruge den til at koge kyllinge- eller oksefond på for endnu mere smag.

02:10 Efterår
Havregrød Let

Havregrød

Havregrød er fast inventar ved mange morgenborde. Med temperaturstyring kan du sætte havregrøden over, imens du med ro kan forberede resten af morgenmaden eller komme i tøjet, for du ved at grøden ikke lige brænder på. Du kan nemt tilpasse grøden til din smag. Vælg mellem grovvalsede eller finvalsede havregryn, mælk eller vand og så kan du smage grøden til med vanilje, kanel, kakao eller kardemomme alt efter hvad du har lyst til. For ikke at tale om alle mulighederne for at variere toppings ovenpå grøden!

00:15 Morgenmad
Stegt spidskål med hasselnødder Let

Stegt spidskål med hasselnødder

Stegt spidskål er en nem måde at tilberede grønt på, og så er det et super lækkert tilbehør til både kød og fisk. Du kan altid ændre krydderierne og nødderne, så det passer til det du vil servere kålen til.

00:30 Tilbehør
Cremet gulerodssuppe Let

Cremet gulerodssuppe

En skål varm cremet suppe kan gøre underværker på en våd og kold dag. Med temperaturstyring er det nemt at lade suppen simre i ro og mag, helt uden risiko for at den koger over. Suppen er toppet med bacon, forårsløg og sukkerærter for at give lidt ekstra salt, sprødhed og friskhed til suppen. Hvis du ikke er til bacon, så prøv at erstat det med ristede saltede græskarkerner eller mandler.

00:50 Aftensmad
Råsyltede rødløg Let

Råsyltede rødløg

Syltede rødløg er super nemt at lave og smager skønt. De er perfekte til at give et ekstra pift til en salat, eller prøv at komme dem i en burger eller sandwich. De smager også forrygende på både ægge- og kartoffelmadder, og så tager de ikke særlig lang tid at lave.

00:20 Grøntsager
Cremet selleripuré Let

Cremet selleripuré

En super cremet og lækker selleripuré. Brug den som et lækkert tilbehør til fx oksekød, vildt eller svinekød, eller som en form for creme i vores bud på en alternativ burger lavet med glaserede svinekæber.

00:40 Grøntsager
Hjemmelavede ristede løg Let

Hjemmelavede ristede løg

Ja, du kan købe ristede løg i supermarkedet, men det smager så meget bedre at lave det selv. Løft din ristet hotdog, bøfsandwich eller roastbeefmad til nye højder med denne simple opskrift på hjemmelavede ristede løg. Med temperaturstyrring er det nemt at holde din fritureolie på den rigtige temperatur og sikre perfekt sprøde ristede løg - og det eneste du skal bruge til at lave dem er løg, mel, olie og salt - og krydderier efter humør.

00:25 Tilbehør
Kogte majskolber med chilismør Let

Kogte majskolber med chilismør

Friske majs er bare et tegn på sommer. Her er den varme majskolbe serveret med en krydret hjemmerørt chilismør, der lige giver majsen et ekstra pift. Opskriften hedder kogte majs, men det vi egentligt gør er at bringe vandet i kog for derefter at sænke temperaturen til 95 ºC, så majsen faktisk bliver pocheret. Dette giver en mere nænsom tilberedning af majsen, uden risiko for at vandet koger over, hvis du er i gang med andre ting i køkkenet.

00:25 Grøntsager
Stegt squash-salat med feta Let

Stegt squash-salat med feta

Squash er en grøntsag de fleste foretrækker tilberedt. Derfor får man den ikke så ofte i en salat, men det er egentlig synd! I denne lækre salat steges squashen først og blandes derefter med en dressing, så den kan suge smagen til sig. Til sidst blandes squashen med rucola og feta, og du har den dejligste salat.

01:30 Grøntsager
Kold kartoffelsalat med cremefraiche dressing Let

Kold kartoffelsalat med cremefraiche dressing

Kartoffelsalat er det perfekte tilbehør til sommerens grillmad og smager ekstra godt når den er lavet med nye kartofler. Selvom kartoffelsalat jo snildt kan laves hele året rundt. Når du koger kartoflerne til kartoffelsalaten med Ztove, får du perfekt faste kartofler med en god konsistens. Dette er rigtig godt til kartoffelsalat, da det her er vigtigt at kartoflerne ikke er overkogte, for så falder de bare fra hinanden og bliver most ud, når du rører salaten sammen.

00:50 Grøntsager
Hjemmelavede croutoner stegt i smør Let

Hjemmelavede croutoner stegt i smør

Brødcroutoner giver en dejlig sprødhed til en salat, og det er også perfekt til at få brugt det brød, der er begyndt at blive lidt tørt og kedeligt. Det kan være svært at styre stegeskorpen på croutoner, når du steger dem på panden, men med Ztove er det let og præcist at styre, om croutonerne skal være lyse eller lidt mørkere. Hvis du steger dine croutoner ved 165 ºC, får du lyse croutoner, og hvis du steger dem ved 175 ºC, får du croutoner, der bliver lidt mere brune. Så skal du bare vælge, hvad du foretrækker.

00:40 Grøntsager
Hjemmelavede falafler Let

Hjemmelavede falafler

Falafler er en form for friturestegt vegetarisk frikadelle lavet af kikærter. De er udbredte i det meste af Mellemøsten, og smager lækkert som fyld i pitabrød, fladbrød eller bare med en god salat. Hvis du har prøvet at lave hjemmelavede falafler, har du måske også oplevet, at falaflerne falder fra hinanden, når du steger dem i olien. Der er flere ting, der kan få dine falafler til at smuldre: 1. Olien er ikke korrekt opvarmet - hvis olien er for varm eller kold, kan falaflerne smuldre. Derfor er Ztove et godt redskab til at stege falafler, da temperaturen styres automatisk og holdes konstant. 2. Falaflerfarsen er for grov - farsen til falaflerne må ikke være for grov, da den kan få falaflerne til at falde fra hinanden. Det er også vigtigt at presse farsen godt sammen, når du former falaflerne. 3. Falafler skal laves af udblødte rå kikærter - hvis falaflerne laves af kogte kikærter, kan de også falde fra hinanden. Når du laver falaflerne med rå kikærter, er det dog meget vigtigt, at de bliver gennemtilberedte, da rå kikærter indeholder giftstoffet lektin, som kan give dårlig mave. Derfor er det vigtigt at kunne styre temperaturen på olien præcist, så du sikrer dig, at falaflerne både har en flot gylden farve og er gennemtilberedte.

01:15 Kikærter
Stegt spidskål med estragon Let

Stegt spidskål med estragon

Kål er en alsidig og velsmagende grøntsag. I denne opskrift kombineres den milde, søde smag af spidskål med den aromatiske smag af estragon og friskhed fra citron, hvilket resulterer i en lækker og alsidig ret. Den kan nydes alene eller som tilbehør, f.eks. til vildtkød.

00:15 Grøntsager
Stegt halloumi med rucolasalat Let

Stegt halloumi med rucolasalat

Halloumi er en fast, salt ost. Det særlige ved halloumi er, at den bevarer formen, når den steges eller grilles. Når halloumi steges, får den en sprød og gylden skorpe, men forbliver fast, uden at smelte som de fleste andre oste vil gøre. Med temperaturstyring kan du nemt få den perfekte gyldne stegeskorpe på din halloumi. Brug stegt halloumi som topping på en salat, som i denne opskrift, eller brug den som fyld i sandwich, pitabrød eller en burger.

00:30 Grøntsager