Recipe image

Pocheret grønne asparges

Sværhedsgrad

Let

Tilberedningstid

25 min

Personer

4

Færdig kl.

17.32

Asparges er en forårsbebuder og man behøver ikke at gøre så meget ved den fine grøntsag. I denne opskrift pocheres de i vand tilsat salt, sukker og lidt smør som er med til at give aspargesen en ekstra lækker smag. Med temperaturstyrring kan du pochere grøntsager i din gryde men stadig have samme temperaturkontrol som hvis du lavede sous vide – bare uden besværet med vakuumpakning. Det giver et helt forrygende resultat. De bliver møre, men stadigvæk tyggefaste.

Ingredienser

4pers

Pocheret asparges

1.5lVand
500gAsparges
1spsk.Salt
1spsk.Sukker
25gSmør

Fremgangsmåde

1

Varm vandet op

Kom vandet i en gryde. Tænd for programmet. Vandet varmes nu op til 95 °C.

2

Knæk bunden af aspargesene

Bøj aspargeserne fra bunden af og find det punkt hvor de knækker naturligt. Det fjerner den seje del af aspargesene. Skyl derefter aspargesen.

3

Pocher aspargesen

Kom salt, sukker og smør i vandet. Rør lidt rundt indtil det hele er opløst. Tilsæt derefter aspargesen. Tilbered den til den er mør, men stadig har lidt bid, ca. 10 minutter. Hvor lang tid de skal have, kommer an på hvor tykke dine asparges er, hvis de er meget tykke skal de have 15 minutter. Stop programmet og tag dine asparges op af gryden, når de er færdige.

Kommentarer (2)

Z
Ztove 1. juli 2023 kl. 12.18

Hej, lavede hvide asparges, de blev så lækre🤤. tilpas møre med lidt bid, kan kun anbefales 👌

Comment image
Ztove Classic
Ztove Classic3. juli 2023 kl. 06.52

Hej Lars, dejligt at høre at opskriften fungerede perfekt for dig! Mvh. Gro / Ztove