Gør hverdagen nemmere med Ztove
Hos Ztove har vi testet nogle af de retter, folk laver mest i hverdagen, og fundet ud af hvordan de laves til perfektion. Prøv vores automatiske opskrifter, som laver maden næsten af sig selv. Så kan du i stedet fokusere på at lave de andre sjove ting i køkkenet.
Du får mere tid, færre bekymringer og et garanteret lækkert resultat.
Herunder har vi samlet retter og tilbehør, der med fordel kan automatisere din madlavning i køkkenet.
Hvordan koger du ris?
Ris kan nemt sætte sig fast i bunden af gryden, koge over eller ende med at blive enten for tørre eller for bløde. Resultatet afhænger af forholdet mellem ris og vand samt den rigtige kombination af temperatur og tid.
Med Ztoves risprogram tilsætter du ris og vand, starter programmet og lader temperaturstyringen klare resten. Det fungerer som en riskoger direkte i din Ztove-gryde og gør det lettere at opnå samme resultat hver gang.
Se programmet til hvide og brune ris

Hvordan koger du det perfekte æg?
Det perfekte æg. Det er måske en af de mest individuelle holdninger i køkkenet. Men hvad der til gengæld ligger fast er, at du skal tilberede et blødkogt æg i kortere tid end et hårdkogt æg.
Med den rigtige temperatur kan du faktisk lave det helt perfekte æg til formålet – hver gang. Endda med et lavere vand- og energiforbrug! Med Ztove kan du dampe dine æg i stedet for at koge dem og derved spare på vandet. Vi har lavet en video der guider dig til at koge det perfekte æg med kun ét klik, find den her.
Hvornår er pasta al dente?
Pastaen er al dente, når den er blød nok til at spise, men stadig har en lille smule bid.
Pasta behøver ikke at bulderkoge for, at det bliver godt. Med Ztove kan du få vandet til at simre
ved 103 ºC uden risiko for, at det koger over. Du kan også roligt koge pasta med låg på uden at risikere, at det koger over af den grund. Så sparer du også en masse energi. Vi har lavet en opskrift, der virker til al slags pasta.
Se opskriften på pasta og spaghetti

Hvor lang tid skal kartofler koge?
Kogetiden for kartofler afhænger af kartoflernes størrelse, og det er vigtigt at tilpasse kogetiden til det ønskede resultat. Med vores opskrift kan du vælge det program, der passer bedst til dine kartofler.
Vi har testet, spist, testet igen og lavet det perfekte program til at få lækre kartofler hver eneste gang.
Hvis du har god tid, kan du vælge at langtidskoge, også kaldet at pochere, dine kartofler ved 95 ºC. Denne metode sikrer, at kartoflerne bliver cremede indeni og faste i bidet, samtidig med at de bedre bevarer deres mineraler og vitaminer. Det tager længere tid, men det giver dig kartofler, der hverken er kogt for meget eller for lidt.
Vi har samlet alle metoderne i en samlet opskrift, så du nemt kan tilberede lækre kartofler hver eneste gang, uanset hvilken størrelse kartofler du har. Vælg det program, der passer til dine kartofler, og så klares resten automatisk med Ztoves temperaturstyring.
Se programmerne til kogte kartofler

Smørristet brød
Ved at riste brød på en pande, kan du selv bestemme hvor lyst eller mørkt brødet skal være. Den temperatur du indstiller panden til, bestemmer hvor hurtigt det vil gå. Hvis du rister dit brød i smør, afhænger brødets sprødhed og farve blot af den mængde tid det får lov at ligge på panden.
Ved at riste dit brød på en Ztove pande får du et langt mere ensartet resultat på hele overfladen. Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt det brænder på, hvor kraftig din brødrister er, hvor den varmer mest og hvor tyk en skive brød du kan have i den. Perfekt til bruschetta, burgerboller, sandwichbrød og meget mere. Du finder vores opskrift på smørristet brød her.
Se opskriften på smørristet brød

En nemmere start på dagen
Temperaturstyring kan også gøre morgenmaden lettere. Du kan eksempelvis tilberede havregrød eller æg uden hele tiden at røre i gryden eller kontrollere temperaturen.
Mere tid i hverdagen og mere overskud i køkkenet
Når de enkle opgaver bliver automatiseret, får du mere tid til resten af måltidet. Ris, kartofler og pasta kan passe sig selv, mens du tilbereder sauce, grøntsager eller hovedretten.
I weekenden kan du bruge den præcise temperaturstyring til at afprøve nye retter og teknikker. Samtidig kan du lade Ztove tage sig af det velkendte tilbehør.
På den måde handler automatisering ikke kun om at spare tid. Det handler også om at skabe mere ro og opnå ensartede resultater i køkkenet.
Få Ztove i dit køkken
Vil du gerne lave mad med temperatur i stedet for trin 1-9? Så skal Ztove være din næste kogeplade.

