Recipe image

Kogte kartofler med ét klik

Sværhedsgrad

Let

Tilberedningstid

40 min

Personer

4

Færdig kl.

17.48

Denne opskrift hjælper dig med at koge kartofler bedst muligt, uden at de koger over. Opskriften er delt i 5 forskellige, afhængig af hvilken type kartofler du har og hvordan du vil koge dem. Det eneste du skal gøre, er at vælge den tilberedning der passer dig og starte det tilsvarende program. De fire første programmer er optimeret til lavt energiforbrug, samtidig med at kartoflerne bliver hurtigt færdige. Vælg det program der passer til størrelsen på dine kartofler. Det sidste program er optimeret mod at få de bedst mulige kartofler. Programmet er sat ved en lavere temperatur over længere tid. Ved at koge kartoflerne ved en lavere temperatur i længere tid, er det nemmere at få den helt rigtige konsistens på kartoflerne. Så hvis du ikke har travlt med at få maden på bordet, kan du med fordel koge kartoflerne på denne måde.

Ingredienser

4pers

Kogte kartofler

1.5lVand
1.0kgKartoffel
1spsk.Salt

Fremgangsmåde

1

Forbered kartoflerne

Hæld mindst 1.5 liter vand i gryden. Det forhindrer at vandet koger over under opkoget. Det nemmeste er at bruge målet på indersiden af gryden. Rengør dine kartofler og kom dem i gryden. Tilsæt salt. Er kartoflerne ikke dækket helt, så kom mere vand i. Vælg det program der passer til dine kartofler.

2

Meget små, nye og baby-kartofler (20 minutter)

Meget små og nye kartofler skal ikke have så længe for at blive cremede, fast og møre. Så brug denne tilberedning til dem.

3

Små kartofler (25 minutter)

Brug denne tilberedning til små kartofler, aspargeskartofler, kartofler til brunede kartofler mm. Programmet bruger ca. 0.29 KWh

4

Mellemstore kartofler (40 minutter)

Denne tilberedning er til mellemstore kartofler, de helt almindelige spisekartofler. Det er vigtigt at kartoflerne har samme størrelse. Hvis du har købt i blandet størrelse, så skær de største over på midten så de allesammen er lige store. Programmet bruger ca. 0.3 KWh

5

Store kartofler (50 minutter)

Vælg denne tilberedning til store spisekartofler og bagekartofler. Programmet bruger ca. 0.3 KWh

6

Langtidskogte kartofler - cremede og lækre (1½ time)

Denne tilberedning er optimeret mod at få de bedst mulige kartofler. Programmet er sat ved en lavere temperatur over længere tid. Det giver lækre cremede kartofler. Brug denne tilberedning til alle typer af kartofler, uanset størrelse. Dette program er ogå godt at bruge til at pochere grøntsager.

Tips til opskriften

Kartoflerne får den bedste konsistens, hvis de får lov at køle af i 10 minutter efter de er taget op af vandet.

Kommentarer (6)

M
Moeser18. marts 2025 kl. 16.55

Hvis man nu har en bagekartoffel der bliver skåret i mindre stykker til svensk pølseret. Er det så det første program eller andet jeg skal benytte?

J
Jonas11. november 2023 kl. 15.43

Jeg forstår ikke tidsangivelse ved de forskellige størrelser. Ved Mellemstore kartofler står der 40 min. Programmet tager dog over 1 time. Det er virkelig forvirrende når man gerne vil have sin mad klar samtidig.

maxm
maxm13. november 2023 kl. 10.39

For at tiden passer skal man bruge den maksimale effekt på ens komfur. Fx P, 14 eller 9. Eller hvad der nu er angivet som højeste trin. Ellers tager det meget længere.

Z
Ztove 15. maj 2023 kl. 16.29

Hejsa, der er da en dejlig ting, kan stå ude og grille, mens kartoflerne passer sig selv. De blev så lækre 😋

Ztove Classic
Ztove Classic29. juni 2023 kl. 16.12

Hej Lars, dejligt at du kan lide opskriften. Håber at grillmaden blev lige så god som kartoflerne 🥔 Mvh Rasmus / Ztove

J
Julia16. april 2023 kl. 18.44

Det er rigtigt godt opskrift.