Recipe image

Pastakogning - kog pasta og spaghetti

Sværhedsgrad

Let

Tilberedningstid

20 min

Personer

4

Færdig kl.

17.28

Den her opskrift automatiserer det meste af processen omkring at koge pasta. Så det er endnu nemmere at lave pasta der ikke koger over! Der er tilknyttet et program til opskriften, der gør opskriften hurtig og nem. Stort set ligegyldigt hvor meget eller hvilken slags pasta man skal koge. Dette er en generel opskrift. Så det er muligt, at man indimellem skal trykker på fremad knappen for at tilpasse programmet til netop den slags pasta man er i gang med at koge. Frisk pasta, hvor der står 2 minutter på pakken, skal selvfølgelig koge kortere end pasta, hvor der på pakken står, det skal have 12 minutter. Man skal derfor huske at smage på pastaen og selv bestemme hvornår pastaen er som man kan lide den. Som programmet er lavet her, passer det dog til langt de fleste slags tørret pasta, uden at man selv skal gøre ret meget.

Ingredienser

4pers

Pasta

1.5lVand
1spsk.Salt
250gPasta

Fremgangsmåde

1

Kog pasta

Hæld præcist 1.5 l vand i gryden. Tilsæt salt og start programmet. Du skal altid bruge 1.5 l vand til denne opskrift, også selvom du ændrer antal portioner og bruger mindre eller mere pasta.

2

Bring i kog

På første trin i programmet bringes vandet i kog. Her er det vigtigt at du har hældt præcist 1½ l vand i gryden, da programmet pumper så meget effekt ind i vandet som det overhovedet kan. På den måde kommer vandet i kog hurtigst muligt, uden at Ztove skruer ned for effekten, fordi vi er tæt på kogepunktet. Sæt effekten på dit komfur på det højeste mulige niveau. Hvis du har fået for lidt vand i gryden, så det bulderkoger for hurtigt, så bare tryk på "videre" knappen i programmet.

3

Tilsæt pasta

Kom pastaen i vandet. Rør rundt imens, ellers kan pastaen nemt klistre sammen. Bruger du lang tørret spaghetti, så sørg for at den bliver blød og bøjet ned i vandet.

4

Tilbered pastaen

Pastaen står nu og "simrer" uden bobler. Boblerne gør ikke noget for pastaen, så det er bare spild af elektricitet. Boblerne giver også risiko for at det koger over. Specielt hen imod slutningen, når noget af melet er kogt ud i vandet, så det er blevet tykkere. Rør gerne rundt et par gange undervejs, så pastaen ikke klumper sammen. Du kan med fordel komme låg på imens pastaen tilberedes, så du sparer energi.

5

Hold varm

På dette trin bliver pastaen holdt varm uden rigtigt at tilberede den. Pastaen vil dog blive blød, hvis den står længe på dette trin.

Tips til opskriften

Du kan komme så meget eller lidt pasta i gryden, som du har lyst til. Bare der er et par cencimeter vand over pastaen.

Kommentarer (2)

T
troels_william16. december 2023 kl. 19.14

Jeg savner muligheden for at kunne gå videre til næste step, som det er muligt i flere af de andre opskrifter. Når pastaen er kommer i, står den på 105 grader i et minut. Med låg på koger det over. Dette kunne undgås ved at kunne springe til næste step. Men allerbedst hvis programmet blev tilpasset.

JeppeBR
JeppeBR23. februar 2022 kl. 18.27

god opskrift, skal dog stoppes lidt tidligere med den type pasta jeg kogte. (risbaseret glutenfri pasta)