Klassisk risengrød

Mange opskrifter på risengrød starter ved at lidt vand varmes op sammen med risene, før mælken tilsættes. Det er for at undgå at mælken brænder på, som kan ske, hvis den hældes i en gryde, der er nået at blive rigtig varm. Vandet sikrer at temperaturen i gryden ikke er over 100 ºC, og mælken derfor ikke brænder på med det samme.

Med Ztove er det ikke nødvendigt at tilsætte vand, da temperaturen kan styres præcist, så bunden af gryden aldrig bliver for varm.

Risengrød under dynen

I stedet for at stå og røre konstant i risengrøden kan du vælge at komme risengrøden ind i sengen, også kendt som den gamle høkasse-metode. Her koger du grøden op under omrøring og kommer den derefter ind i sengen under dynen. Her skal grøden stå i nogle timer, hvor eftervarmen tilbereder grøden. Det er en nem og energieffektiv metode, hvor grøden ikke brænder på.

Ulempen ved denne metode er, at du ikke kan styre temperaturen. Når grøden står på eftervarmen i så lang tid, vil temperaturen på grøden sænkes, hvilket giver en del mikroorganismer rigtig gode vækstmuligheder.

En stor del af mikroorganismer har de bedste vækstbetingelser mellem 10-65 ºC, her går formeringen rigtig hurtigt. Problemet er, at de fleste sygdomsfremkaldende mikroorganismer netop også trives i dette temperaturinterval. Derfor er det rigtig vigtigt, at ens mad er i det kritiske temperaturinterval 10-65 ºC i så kort tid som muligt. Det er derfor uhensigtsmæssigt at komme grøden under dynen i flere timer, da du ikke har kontrol over temperaturen. Af samme årsag er det vigtigt, uanset hvordan du laver din risengrød, at du køler den hurtigt ned. Så kommer grøden hurtigst muligt ud af det kritiske temperaturinterval.

Risengrød i ovnen

En anden metode, du kan vælge, er at lave grøden i ovnen. Dette kræver, at du har en stegeso, støbejernsgryde eller en anden gryde, hvor både gryde og låg kan tåle at komme i ovnen. Ved denne metode kommes grøden i en ca. 125 ºC varm ovn, så der ikke er risiko for vækst af bakterier. Du skal dog røre ca. hvert 10. minut, for at sikre at grøden bliver jævnt tilberedt.

Ulempen ved denne metode er, at det er dyrere i strøm, at have ovnen tændt frem for ét enkelt blus på komfuret.

Risengrød med Ztove

Med temperaturstyring kan du kombinere fordelene ved de forskellige metoder. Du kan koge grøden på dit komfur, men sætte temperaturen konstant på 100 ºC. Ved denne temperatur tilberedes grøden langsomt, så den ikke brænder på i bunden. Det er altså lidt ligesom metoden med risengrød under dynen, men uden risiko for vækst af bakterier, da temperaturen holdes på de 100 ºC.

Først koges mælken hurtigt op ved 115 ºC. Ved denne temperatur brænder mælken ikke så nemt på. Derefter koges grøden færdig ved 100 ºC i 2 timer. Du skal bare røre ca. hver halve time, grøden brænder ikke på og temperaturen bliver ikke så lav, at bakterier kan formere sig.

Du finder hele opskriften på risengrød her, og i videoen herunder kan du se, hvordan du nemt kan lave risengrød med Ztove.