Normalt bliver hindbærmarmelade lavet med lige dele sukker og bær, da sukker er med til at konservere marmeladen. Den her opskrift er modsat. Den bruger kun halvt så meget sukker som bær, så den smager af meget mere. Den lavere temperatur bevarer også smagen bedre end henkogning. Men fordi der er mindre sukker i og marmeladen ikke henkoges, så er holdbarheden heller ikke så længe som traditionel marmelade. Opbevar marmeladen i køleskabet og spis den hurtigt - men det burde ikke være et problem!

Hjemmelavet hindbærmarmelade
Ingredienser
10pers
Hindbærmarmelade
400gHindbær
200gSukker
Citron, saften af, ½ citron
Fremgangsmåde
1
Lav hindbærmarmelade
Tænd gryden på på 85°C. Kom hindbær, sukker og citronsaft op i gryden. Lad det simre i mindst en halv time, under låg. Rør rundt indimellem indtil det er flydende og sukkeret er opløst.
2
Opbevaring
Hæld marmeladen på glas og kom det i køleskabet. Marmeladen kan ikke holde sig ved stuetemperatur. Alternativt kan du komme marmeladen i beholdere der kan tåle at komme i fryseren og opbevar den på frost.
Tips til opskriften
Denne opskrift kan bruges til næsten alle slag marmelade og syltetøj. 2 dele bær til 1 del sukker, og så citronsaft efter smag.
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere på denne opskrift!
Log ind for at skrive kommentarer