Pochering – tilbered de bedste grøntsager
Vi udforsker forskellen på kogning og pochering og ser nærmere på, hvilke grøntsager der særligt egner sig til den nænsomme tilberedningsmetode.
Du får også idéer til, hvordan krydderier, urter og andre ingredienser kan give dine pocherede grøntsager endnu mere smag.
Kogning vs. Pochering
Kogning er en velkendt metode til madlavning, hvor råvaren kommes i en gryde med kogende vand. Pochering er en mere nænsom tilgang til kogning. Råvarerne bliver tilberedt i vand, der holdes på en fast temperatur under kogepunktet, alt mellem 70 og 95 ºC. Den lave temperatur giver en mere skånsom tilberedning, samtidig med at råvarernes smag og konsistens i højere grad bevares.
Da vandet er under kogepunktet, kan det på en almindelig kogeplade være svært at holde den rigtige temperatur, da man f.eks. ikke ved om den er på 70 eller 95 ºC - og temperaturen har stor betydning for tilberedningstiden. Med Ztove kommer vi uden om den udfordring, da teknologien fastholder den valgte temperatur helt automatisk. Det gør det nemt at få ensartet resultater hver gang.

Fordelene ved pochering
Pochering bevarer grøntsagers smag, tekstur, farve og næringsstoffer bedre end, hvis de koges. Den lavere temperatur forhindrer at smag og saft forsvinder ud i kogevandet, og fordi temperaturen er lavere, er det også nemmere at undgå at overtilberede grøntsagerne. Den lavere temperatur giver mere kontrol og reducerer derfor risikoen for, at grøntsagerne koger ud. Resultatet er grøntsager med et lækkert bid.
Tilføj ekstra smag til dine grøntsager med krydderier
Pochering giver også mulighed for at tilføre ekstra smag ved at tilføje krydderier, urter og andre smagfulde ingredienser til pocheringsvæsken. Dette giver en ekstra smagsdimension til retten og forbedrer den samlede smagsoplevelse. Der er næsten uendeligt af muligheder til smagstilsætninger, men her får du lidt idéer:
- Tilbered grøntsagerne i fond eller bouillon.
- Kom salt, sukker og citronsaft i vandet.
- Kom lidt smør i vandet - Det gør grøntsagerne glinsende og ekstra flotte, for når du tager grøntsagerne op af vandet, vil smørret lægge sig som et tyndt lag over grøntsagerne.
- Tilsæt hvidløg - Du behøver hverken at pille eller hakke det, bare mas det med den flade side af en kniv, så saft og smag frigøres.
- Tilsæt friske urter, f.eks. persille, estragon, timian, løvstikke, rosmarin, oregano.
- Tilsæt tørrede urter - Det behøver ikke at være friske urter, brug hvad du har i køkkenskabet.

Hvilke grøntsager egner sig til pochering?
Faste og grove grøntsager fungerer generelt bedst, fordi de bevarer deres form under tilberedningen.
Gode grøntsager til pochering er blandt andet:
- Gulerødder
- Broccoli og aspargesbroccoli
- Blomkål
- Asparges
- Spidskål og rosenkål
- Grønne bønner
- Fennikel
- Kartofler
Meget sarte eller vandholdige grøntsager som agurk og salat er normalt mindre velegnede, da de hurtigt kan miste deres struktur.
Hvor længe skal grøntsager pocheres?
Tilberedningstiden afhænger af grøntsagen, størrelsen på stykkerne, den valgte temperatur og den ønskede konsistens.
Skær grøntsagerne i ensartede stykker, så de bliver færdige omtrent samtidig. Kontrollér dem undervejs med spidsen af en lille kniv. Når kniven glider ind med let modstand, er grøntsagerne møre, men har stadig bid.
Se vejledende temperaturer og tilberedningstider i opskriften på pocherede grøntsager
Få Ztove i dit køkken
Vil du gerne lave mad med temperatur i stedet for trin 1-9? Så skal Ztove være din næste kogeplade.
