Normalt kræver en Hollandaise en hel del kogegrej og perfekt teknik for at opskriften lykkes. Med temperaturstyring, kan man få den til at lykkes hver gang, uden vandbad eller andet bøvl – du skal kun bruge en enkelt gryde og et piskeris. Dette er en nemmere ”snyde” version af Hollandaisesauce. Normalt klarer man først sit smør, inden det tilsættes til saucen, men i denne version bruger man smørtern i stedet. Det betyder, at du kan nøjes med at bruge en gryde, så der er mindre opvask! Det giver dog en lidt anden smag til saucen, da man får alle mælkeproteiner fra smørret med, når man ikke klarer det først. Hollandaise er en vigtig del af den klassiske brunchret eggs benedict, men det smager også skønt til fisk, asparges og andre grøntsager.

Verdens nemmeste Hollandaisesauce
Ingredienser
Hollandaise
Fremgangsmåde
Monter smørret
Skær smørret i lidt store tern. Sæt en gryde på kogepladen og start programmet. Gryden varmes op til 75 ºC. Klem saften af den halve citron ud i gryden og tilsæt salt. Rør rundt i gryden imens du tilsætter smørternene lidt ad gangen. Ret hurtigt skal det begynde at blive en cremet lidt tynd sovs. Det er vigtigt først at tilsætte væsken og først derefter tilsætte smørret. Bliv ved med at piske i mellemhøjt tempo imens smørret smelter, ellers monterer smørret ikke til en creme. Hvis smørret først er smeltet og har skilt sig i væske og fedt, så virker metoden ikke. Se videoen for fremgangsmåden, hvis du er i tvivl.
Tilsæt æggeblommer
Når alt smørret er rørt ud sænkes temperaturen til 60 ºC. Tilsæt derefter æggeblommerne under piskning. Server saucen med det samme, eller kom låg på og lad den holde sig varm ved 58 ºC.
Tips til opskriften
Hvis du ønsker en tykkere sauce, så tilsæt 3 æggeblommer i stedet for 2. Er din sauce lidt for tyk, så tilsæt et par dråber vand.
Til 2 pers: 100g smør i tern monteres med 1,5spsk citronsaft og 0,5spsk æbleeddike, salt og hvid peber. Efterfølgende piskes 2 æggeblommer godt ind til sovsen tykner. ....rigtig godt!
En citron indeholder mellem 3 og 5 spsk saft. Så anvend 2 til 3 spsk alt efter ønske syrlighed
Super godt. Her er Ztove virkelig (også) et kanon koncept.
Log ind for at skrive kommentarer