Recipe image

Tarteletter med kylling i asparges

Sværhedsgrad

Let

Tilberedningstid

30 min

Personer

4

Færdig kl.

17.39

Fyldte tarteletter passer både perfekt til det store frokostbord, som forret eller til aftensmad. En klassisk mormor-ret som man måske tit glemmer, men elsker at genopdage. Simpel og lækker.

Ingredienser

4pers

Tarteletfyld

Fond og kylling

1stk.Gulerod
1stk.Løg
300gKylling i tern
2dlAspargesvæske, (fra asparges på dåse)
1dlVand
2stk.Laurbærblad
10stk.Peberkorn, hele
1tsk.Salt

Opbagt sovs

40gSmør
3spsk.Mel
3dlMælk
240gAsparges, på dåse

Anretning

12stk.Tarteletskaller
Persille, , hakket
Peber, friskkværnet

Fremgangsmåde

1

Forvarm ovn

Varm din ovn op til 200 °C, så den er klar når tarteletskallerne skal varmes.

2

Tarteletfyld - fond og kylling

Skræl gulerod og løg og skær det i tern. Skær kyllingen i tern. Sæt gryden på 103 °C. Kom grøntsagerne og kyllingen op i gryden. Tilsæt aspargesvæske, vand, laurbærblade, peberkorn og salt. Kom låg på og lad det simre i 15 minutter. Tag kyllingen fra og læg den til side. Si grøntsagerne og krydderierne fra fonden og stil fonden til side.

3

Tarteletfyld - opbagt sovs

Kom smør i gryden og smelt det ved 135 °C. Når smørret er bruset af så tilsæt melet. Lad det simre i ca. 1 minut for at fjerne melsmagen. Rør rundt indimellem. Øg temperaturen til 110 °C. Tilsæt mælken og lad det simre til sovsen er jævn, rør rundt af og til. Tilsæt fond indtil sovsen har den tykkelse du foretrækker. Den skal ikke være alt for tynd. Kom kylling og asparges op i sovsen. Lad det simre til kyllingen er mør. Smag til med salt.

4

Anretning

Kom tarteletskallerne i den forvarmede ovn og bag dem i ca. 5 minutter. Kom fyldet i skallerne og pynt med hakket persille og friskkværnet peber.

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere på denne opskrift!