Kyllingelår bliver gode og møre med sous vide. Sous vide er også en forrygende måde at tilberede mad på og så varme det op i løbet af ugen. Så det er en god opskrift at have i arsenalet. Kyllingelårene vakuumpakkes og pocheres over lang tid, hvilket gør dem super møre og saftige - og med temperaturstyring kan du nemt lave sous vide direkte i din gryde.

Sous vide kyllingelår
Ingredienser
Sous vide kyllingelår
Stegning
Fremgangsmåde
Vakumpak lårene
Kom salt på kyllingelårene. Pak lårene ned enkeltvis i hver sin vakuumpose og vakuummer dem. Når kyllingen er pakket enkeltvis, er det nemmere at tage en pose op ad gangen og at få plads til dem i ens gryde. Det giver også bedre cirkulation af vandet.
Sous vide
Kom teskeer i bunden af en gryde for at sikre cirkulation, så vandet kommer ordentligt rundt om kyllingen. Kom kyllingen i gryden og dæk den med vand. Skift til sous vide interfacet. Klik på kogezonen og vælg kyllingelår i quickguiden, eller sæt den manuelt til 63 °C i 4 timer.
Stegning
Når lårene er færdige, kan de steges med det samme. Sæt en pande på 130 °C og kom smørret på. Når smørret smelter ved 130 ºC, så sprøjter det ikke. Tilsæt grofthakkede hvidløgsfed og rosmarin og steg det gyldent i smørret. Si krydderierne fra. Øg temperaturen til 190 °C. Kom kyllingen på med skindsiden nedad og steg dem i 3 minutter. Vend dem og steg dem i 1 minut på den anden side. Du kan også vælge at køle kyllingen ned og opbevare den i køleskabet i op til 7 dage. Når du skal servere kyllingen, så varm den først op i en gryde med vand ved 55 °C i 1 time, derefter kan du stege dem som beskrevet herover.
Tips til opskriften
På billedet til opskriften er kyllingen serveret med en nem og lækker tomatsovs, som du kan finde en opskrift på her i appen.
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere på denne opskrift!
Log ind for at skrive kommentarer