Recipe image

Perfekte røde bøffer

Sværhedsgrad

Let

Tilberedningstid

20 min

Personer

4

Færdig kl.

17.26

En god bøf stegt helt perfekt, kan virkelig noget. Efter mange mange forsøg har vi fundet den bedste måde, at pandestege bøffer på med temperaturstyring. Hurtigt, praktisk og uden at sprøjte for meget, men uden kompromiser med kvaliteten.

Ingredienser

4pers

Pandestegt bøf

600gRibeye
0.5dlOlivenolie
0.5tsk.Salt
40gSmør

Aromater

2stk.Hvidløgsfed, knust
Rosmarin, efter behov

Fremgangsmåde

1

Lav stegeskorpen

Skær kødet i bøffer med en tykkelse på ca. 3,5 cm. Hæld olie på en flad tallerken og vend bøfferne i den. Lad olien dryppe af. Det forhindrer at det sprutter alt for meget. Det kan det ellers godt have en tendens til, med den høje temperatur der brunes ved. Drys bøfferne med salt. Start programmet og lad en pande varme op til 220 °C. Kom bøfferne på panden og steg dem 1 minut på hver side ved de 220 °C.

2

Tilsæt smagsgivere

Temperaturen sænkes til 170 °C. Tilsæt smør. Hvis du vil tilsætte hakket hvidløg og friske krydderurter som rosmarin, oregano eller timian, er det også nu du skal gøre det. Steg videre i yderligere 7 minutter, så bøfferne har fået 9 minutter i alt (2 minutter ved 220°C + 7 minutter ved 170°C). Vend bøfferne ca. hvert minut.

3

Lad bøfferne hvile

Tag bøfferne af panden og lad dem hvile i 10 minutter. Bøfferne er meget varme på ydersiden og ikke så varme indvendigt. Under hviletiden bliver kernetemperaturen ca. 8 ºC højere, end den er når den lige er taget af panden, så den er faktisk ikke færdigtilberedt før den har hvilet. Under hviletiden bevæger varmen sig fra overfladen ind i kernen og varmer den op. Samtidig bliver overfladen kølet ned af luften, så bøffen får samme temperatur hele vejen igennem.

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere på denne opskrift!