Denne ret har en særlig plads i mit hjerte, dens hudløst ærlige udtryk og smag giver den en helt særlig charme. Har det italienske køkken også en særlig plads i dit hjerte, er dette en ret jeg vil anbefale dig at prøve.

Malfatti
Ingredienser
Tomatsauce
Malfatti
Salat med rucola og fennikel
Fremgangsmåde
Forvarm ovn
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft og find et ildfast fad frem.
Sæt tomatsaucen over
Find en 3 l gryde frem og sæt den på 165°C. Pil og hak løg og hvidløg, tilsæt olivenolie til gryden og svits løgene til de bliver klare/blanke i overfladen. Hvidløget vil formentlig tage lidt farve til sig, det er helt okay. Skær gulerødder og bladselleri i små tern, og tilsæt. Krydr med salt og peber og lad grøntsagerne svitse med, indtil de tager en smule farve til sig (karamelliserer en smule).
Tilsæt tomat
Tilsæt hakkede tomater, ⅔ groft hakket basilikum, bouillon og tomatpuré. Rør godt rundt og lad tomatsaucen simre, imens du klargør dejen til dine ricotta kugler. Når dejen er klar hældes saucen over i det ildfaste fad.
Malfatti
Hak spinaten groft og kom den i en skål. Tilsæt ricotta, æg, muskatnød, salt og peber og rør det sammen. Tilsæt hvedemel og rør det godt sammen. Det er vigtigt at den ikke bliver tør, så vær forsigtig med melet. Dejen skal stadig være klistret, når du er færdig med at tilsætte mel. Brug en ske til at forme små kugler af dejen, ligesom når du former frikadeller. (Du kan med fordel have et glas med kold vand ved siden af, som du kan dyppe din ske i så den er våd, når du former.) Læg dine ricottakugler ovenpå tomatsaucen. Slut af med at tilsætte mozzarella som er skåret/revet i mindre stykker sammen med det sidste basilikum. Tilbered retten i ovnen i 15 min.
Lav dressin til salaten
Først skal du lave en dressing af olivenolie: 1 spsk citronsaft, citronskal, honning, samt salt og peber efter behov.
Lave resten af salaten
Skær fennikel helt tyndt med en kniv eller på mandolinjern, skær på den lange led af grøntsagen, så du får nogle lange flotte stykker. Vend fennikel med din dressing og lad den trække i 5 min. Vend det derefter med rucolablade Skær parmesan i tynde flager. Til det kan du med fordel bruge en kartoffelskræller. Anret salaten på et fad eller i en skål og pynt af med dine parmesanflager og lidt groft salt.
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere på denne opskrift!
Log ind for at skrive kommentarer