Recipe image

Kogte pølser - ved lav temperatur

Sværhedsgrad

Let

Tilberedningstid

20 min

Personer

8

Færdig kl.

17.28

Pølser er specielt gode at pochere ved en lavere temperatur end 100 °C. Man kan næsten sige at vi bruger sous vide teknikken. Med den rigtige temperatur bliver pølserne bløde og cremede indvendigt. De beholder knækket og de sprækker ikke. Selv ikke efter lang tid - ligesom pølsemandens pølser.

Ingredienser

8pers

Kogte pølser

1.5lVand
1stk.Løg, hakket
2stk.Suppetern, (bouillonterning)
2tsk.Salt
8stk.Pølse

Fremgangsmåde

1

Opkogning af fond

Kom vandet i en gryde og start programmet. Gryden varmes op til 105 °C. Skær løget i grove stykker, kom det i gryden med suppetern og salt. Rør rundt indtil salten er opløst. Lad det koge i 5 minutter.

2

Tilbered tynde pølser

Start programmet, temperaturen sænkes til 75 °C. Kom pølserne i. Pocher tynde pølser såsom røde pølser og wienerpølser i mindst 20 minutter. Du kan sagtens lade pølserne stå i længere tid og holde sig varme. Programmet er sat til at vare i 20 minutter, så hvis du ønsker at lade pølserne stå i længere tid, skal du indstille temperaturen manuelt.

3

Tilbered tykke pølser

Start programmet, temperaturen sænkes til 75 °C. Kom pølserne i. Pocher tykke pølser som frankfurter, kålpølser og fersk medister ved 75 ºC i mindst 30 minutter. Ligesom de tynde pølser, kan du sagtens lade pølserne stå i længere tid og holde sig varme. Programmet er dog sat til at vare 30 minutter, så hvis du ønsker at lade pølserne stå i længere tid, skal du indstille temperaturen manuelt.

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere på denne opskrift!