Klatkager er den perfekte "stop madspild"-ret. Så hvis du har rester af risengrød (eller en anden grød), så lav disse klatkager og nyd dem som snack, dessert eller luksus morgenmad. Risengrød har et højt indhold af mælk, derfor skal klatkagerne steges ved en lidt lavere temperatur end f.eks. tykke pandekager, for at sikre, at de bliver gennembagte uden at blive for mørke. 175 ºC er en god temperatur, men hvis du foretrækker lidt mørkere klatkager, kan du øge temperaturen til 180-185 ºC. Én portion giver ca. 10 klatkager.

Klatkager
Ingredienser
1pers
Klatkager
400gRisengrød
2stk.Æg
40gHvedemel
2tsk.Vaniljesukker
Smør til stegning
Servering
Syltetøj, efter behov
Sukker, efter behov
Fremgangsmåde
1
Klatkagedej
Kom den kolde risengrød, æg, hvedemel og vaniljesukker i en skål og rør det godt sammen.
2
Steg klatkagerne
Varm en 28 cm teflonpande op til 175 ºC. Kom lidt smør på, og lad det smelte. Læg skefulde af dejen på panden. På den store 28 cm pande kan der være plads til 4 klatkager ad gangen. Bag klatkagerne i 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldne og gennembagte. Tag klatkagerne af panden og tør panden af med et stykke køkkenrulle for at fjerne mørke smørrester. Kom frisk smør på panden og gentag processen, indtil alle klatkagerne er bagt. Server klatkagerne med lidt sukker og syltetøj.
Man kan med fordel stege dem på 195 grader hvis man vil have lidt sprøde kanter.
Log ind for at skrive kommentarer