Den klassiske cheeseburger kan virkelig noget. Vi har udviklet den perfekte måde at stege bøfferne på, så de er godt brunet og helt saftig og osten dejlig smeltet. Bollerne ristes på panden i smør - så bliver de bare så meget bedre.

Klassisk cheeseburger
Ingredienser
Burgerdressing
Bøfferne
Bollerne
Anretning
Fremgangsmåde
Rør dressingen
Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen til en dressing. Kan du ikke finde relish, så kan du erstatte det med finthakket sure agurker. Hvis du ikke har citroner eller bare ønskere en lidt skarpere smag, så kan du bruge æblecidereddike i stedet for citronsaft.
Form bøfferne
Køb kød med højt fedtindhold, gerne omkring 20% fedt. Så bliver bøfferne bedst. Del kødet i 4 portioner af 150 g. Rul dem til kugler og pres dem flade, til en diameter på 10 cm. Hvis de har den rigtige vægt og den rigtige diameter, så har de også den rigtige tykkelse. Tykkelsen er vigtig for at de steger rigtigt. Når bøfferne er 10 cm brede, så kan der lige være 4 på 28 cm panden og 3 på 24 cm panden. Du kan med fordel presse bøfferne imellem to stykker madpapir (se videoen). Så kan du også forberede en del bøffer i forvejen og komme dem i køleskabet eller fryseren til de skal bruges. Drys bøfferne med salt.
Rist bollerne
Kom smør på 28 cm panden og start programmet. Smørret smeltes ved 175 ºC. Læg bollerne med den overskårne side nedad, så de kan suge lidt af smørret. Vend dem efter få sekunder, så de ikke suger det hele. Rist bollerne i 2 minutter på skorpen. Vend dem og rist derefter også skærefladen i 2 minutter. Hvis du laver fire brugere, så kan bollerne ikke være i panden på én gang, så steg dem ad to omgange.
Steg bøfferne
Brug samme pande som bollerne blev ristet på, bøfferne skal tilberedes ved samme temperatur, altså 175 °C. Start programmet, kom mere smør på panden og læg bøfferne på. Bøfferne skal steges i 7 minutter i alt. Giv dem 2 minutter på den første side, vend dem og giv dem 2 minutter på den anden side. Vend dem igen og giv dem yderligere 2 minutter. Vend bøfferne en sidste gang, kom en skive ost på hver bøf og giv dem 1 minut mere. Hvis du foretrækker at osten er meget smeltet, så kom låg på det sidste ½-1 minut.
Anret burgeren
Pil løget og skær det i små tern. Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Smør dressing på underbolleren og kom lidt hakket løg på. Kom derefter bøf og tomatskiver på. Slut af med overbollen.
Forslag til dressingen: Prøv at lave den med mayo, sriracha-sovs og hakkede syltede agurker. Srirachaen tilfører hvidløg og chilli…start med mayo og de hakkede syltede agurker, og øg tilsætningen af sriracha til chilli-styrken passer…..
Log ind for at skrive kommentarer