Blinis er en lille pandekage der serveres i det salte køkken. Der findes forskellige versioner af blinis. Denne version er lavet med kartofler og serveres med en creme af stenbiderrogn. Blinis er en super lækker forret. En fordel ved dem er at de kan laves i god tid. Kom lidt lækkert topping på lige inden servering og så har man en forret der er nem og hurtig at lave på selve dagen. Når de toppes med stenbiderrogn, er de også lidt at en forårsbebuder.

Kartoffelblinis med stenbiderrogn
Ingredienser
Kogte kartofler
Kartoffelblinis
Creme af stenbiderrogn
Fremgangsmåde
Kog katoflerne
Skræl kartoflerne og kom dem i en gryde med 1,5 l vand. Kog kartoflerne op ved 120 °C i 5 minutter. Tilsæt salt og lad dem så simre ved 95 °C indtil de er møre. Ca. 1 time i alt, lidt afhængigt af kartoflernes størrelse. Køl kartoflerne ned. Hvis du har rester fra dagen før, kan du med fordel bruge dem.
Blinisdej
Riv kartoflerne fint. Kom dem i en skål med æg, piskefløde og salt. Rør dejen godt sammen.
Steg blinis
Kom lidt smør på panden og start programmet eller sæt temperaturen på 180 °C. Kom dej på panden - hver blinis er en toppet ske med dej. Steg dem i 2 minutter på hver side. Dejen skal flyde ud på panden, til en tykkelse på ca. 5 mm tykkelse. Hvis den er for tyk og ikke flyder nok ud, så kom lidt mere fløde i. Fortsæt til alt dejen er brugt.
Creme af stenbiderrogn
Pil løgene og hak dem så fint som du kan. Bland stenbiderrogn, creme fraiche, løg og salt sammen i en skål. Kom en skefuld af cremen på hver blinis og server.
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere på denne opskrift!
Log ind for at skrive kommentarer