Brændte mandler er en klassisk slik at lave om vinteren - det er duften af gågade og gavekøb. Heldigvis kan du med temperaturstyring nemt lave det derhjemme, så du er klar når trængen og hyggen melder sig. NB: Brug stålpanden til denne opskrift. Brændte mandler er noget af det værste du kan bruge en non-stick pande til.

Brændte mandler
Ingredienser
Brændte mandler
Fremgangsmåde
Lav mandlerne
Kom alle ingredienserne i panden og tilbered ved 200 °C.
Siruppen koges op
Der er 3 faser i at lave brændte mandler. Først koges alle ingredienserne til en sirup.
Vandet koges væk
Andet trin i at lave brændte mandler er at alt vandet skal koges væk. Så når siruppen koger lystigt, fortsætter man med at koge den indtil alt vandet er væk, og sukkeret i siruppen krystaliserer igen. Det virker måske lidt som dobbeltarbejde, men mandlerne ristes og får en dyb og lækker smag imens.
Mandlerne karameliseres
Når vandet er kogt helt væk og der kun er sukker tilbage fra siruppen, skal sukkeret smeltes og karamelliseres og mandlerne skal dækkes med det smeltede sukker. Her er det vigtigt konstant at røre rundt, ellers smelter sukkeret og lægger sig i panden i stedet for at dække mandlerne. Rør derfor konstant rundt i mandlerne, indtil de er karamelliserede og lækre. Hæld dem over på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
Tips til opskriften
Vi anbefaler stærkt at du bruger vores stålpande til denne opskrift. Opskriften kræver at man rører hårdt sukker rundt i panden. Det vil ridse belægningen. Hvis du presser så lidt ned i bunden af panden med paletkniven og mandlerne som muligt, så kan det dog gøres uden de store kosmetiske skader. Men, brug stålpanden.
Det sker når man varmer det for længe og ikke rører nok rundt når vandet er kogt væk og det begynder at karamelisere. Har i set videoen? Vh Max
Jeg havde nøjagtigt samme problem som Jonas.
Opskriften dur ikke. Det blev bare en stor klump. Siruppen blev aldrig til sukker igen. Det undrede mig at effekten aldrig kom over 1000watt så det tog lang tid før der skete noget. Jeg fulgte bagefter min normale opskrift som fungerede perfekt. Jeg bruger kun 140g sukker til 200g mandler og 60g vand. Derefter skal temperaturen bare stå på 190 og fuld effekt.
Log ind for at skrive kommentarer